Når Gud og mennesker tilgi'r

Vores identitet er forligelse med Gud. Derfor er vi kaldet til forligelse og til at leve forligelsen ud.
Korset forener det, som er forskelligt og adskilt af fjendskab (shalom). Korset er fundament og model for forsoning. Gud har forligt verden med sig selv! Vi er kaldet til at gå med et budskab om, at forsoning er mulig, og vi er kaldet til at være medarbejdere i en brudt verden!

Helbredelse er mulig – og initiativet er Guds! For Guds rige er kommet nær! Guds rige er kommet til dig. Du behøver ikke kun at tilgive og forsone dig ud fra de ressourcer du har indeni dig selv. Du kan begynde at relatere til andre mennesker ud fra den virkelighed, at Gud er kommet til dig. Matt.18,12-35.

Vi snakkede en del om der er noget eller nogle mennesker det er umuligt at tilgive? Voldtægtsforbrydere, psykopater osv. Hvortil Bodil havde et citat med: ”Hvis du ikke kan tilgive – kan du så ikke lade Gud om det?!”

Det koster noget at følge Jesus; sådan som Jesus blev forfulgt og spottet, sådan skal det også gå hans tjenere. Rundt omkring i verden bliver kristne brødre og søstre forfulgt – og det koster dem nogle gange livet at følge Jesus.
I forhold til konflikter og mig som kristen i DK, så kan min lidelse/opofrelse for Jesus bestå i, at jeg ”bliver i konflikten”, når den står på og ikke flygter fra den eller ignorerer den, som jeg måske mest har lyst til.

Hvad kommer først? Tilgivelse eller forsoning? Er tilgivelse en forudsætning for forsoning?
Tilgivelse er et valg man træffer og afhænger ikke af ens følelser. Du skal ikke tilgive for at genoprette relationen, for den er måske ødelagt for altid, men for at du kan blive fri som menneske. Start processen med; jeg vil være fri – jeg vil tilgive! I starten er der måske mest noget indeni dig, der ønsker hævn, men det er ikke det det handler om. Jesus vil, at du har viljen til at sige; nu vil jeg tilgive!
Forsoning kan siges at være en process, fordi man måske pga. følelser arbejder på forsoning over tid.

Referat af undervisning v. Bodil Skjott d.5.maj 2010 samt videre reflektioner af Anne