Men er det muligt at blive forsonet, at (gen)oprette et varmt, kærligt og tillidsfuldt forhold, uden at sige undskyld, eller have fået en undskyldning? Det tror jeg ikke.
I bogen "Undskyld på 5 sprog" udforsker og beskriver Gary Chapman og Jennifer Thomas forskellige måder vi giver og forstår undskyldninger på. (Meget i stil med "Kærlighedens fem sprog").
Om undskyldninger og kærlighedsspog kan sættes så firkantet op, ved jeg ikke, men jeg er sikker på, at disse forsimplinger kan give os nogle rigtig gode redskaber til at forstå, hvad der sker mellem os mennesker, og hvordan vi selv kan reagerer på en hensigtsmæssig måde, når en relation kører skævt, både når vi selv er involveret, og når konflikten omhandler andre. Derfor kommer her en kort præsentation af de fem undskyldningssprog.
1. At udtrykke fortrydelse
- Det er jeg virkelig ked af.
- Jeg har det rigtig dårligt med at have skuffet dig, jeg burde have været mere forstående.
- Jeg tænkte mig ikke om, da det skete. Det var ikke min mening at såre dig, og nu kan jeg se, hvor dumt det var af mig. Jeg af ked af, jeg var så ufølsom.
2. At påtage sig ansvaret
- Det var min fejl.
- Det, jeg gjorde, var simpelthen egoistisk og forkert.
- Nu begik jeg igen den fejl, vi før har snakket om. Det var så dumt af mig, og jeg er klar over, det var min skyld.
3. At tilbyde kompensation
- Hvordan kan jeg gøre det godt igen?
- Give roser.(...), tid, opmærksomhed, praktisk hjælp osv.
- Jeg vil gerne gøre det godt igen, vil du fortælle mig hvordan jeg kan gøre noget godt for dig?
4. At omvende og forbedre sig
- Jeg vil gøre mit bedste for, at det ikke gentager sig.
- At lægge en "handlingsplan". (ex. huske at tage skoene af i gangen fremover.)
- Jeg vil meget gerne hører dine ideer til, hvordan jeg kan forbedre mig.
- Vil du hjælpe mig, når jeg falder tilbage i de gamle vaner?
5. At bede om tilgivelse
- Vil du tilgive mig?
Ifølge Chapman har vi alle et eller to undskyldningssprog, som er de vigtigste for os. Det betyder eksempelvis, at hvis mine undskyldningssprog er fortrydelse og at tage ansvar, så hjælper det bare ikke, jeg får roser eller en stor kage, når nogen har gjort noget mod mig. Jeg har brug for at høre, at personen tager ansvaret på sig og fortryder sin handling. Roserne kan måske ligefrem virke som om, personen bare prøver at snige sig uden om, som om denne ikke vil fortyde og sige undskyld, og prøver at købe sig til min tillid igen, hvilket i værste fald kan gøre det hele værre. Hvis den andens vigtigste undskyldningssprog netop er at tilbyde kompensation, og netop det at give roser eller en stor kage er den bedste måde personen kan tænke sig til at give en oprigtig undskyldning, er det jo lidt ærgerligt, vi ikke forstå hinanden... - Tror i har fanget pointen(-:
Chapman sætter undskyldninger meget firkantet op, og giver nogle eksempler, der måske ikke ligger særlig godt i munden de første mange gange, vi bruger dem. Men hvis vi vil prøve at forstå, hvad vores medmennesker forstår ved en undskyldning, hvad de opfatter som en oprigtig undskyldning, både når den skal gives og modtages, og vis vi tør give dem en undskyldning og tør modtage en undskyldning som en oprigtig ment undskyldning, så tror jeg, vi har taget et meget vigtigt, ja et helt nødvendigt, skridt i en forsoningsproces.
/Maria
